Farvel Ibelin

Mønsterbarn til monsterjæger

Ovenstående var titlen på et foredrag, jeg for et par år siden havde tilbudt FOF Aftenskole et samarbejde omkring.

En mulighed for forældre til at se ind i den -ofte virtuelle- verden, der har opslugt deres små, uskyldige poder. Et indblik i, hvad det er der drager, lokker og ofte fastholder de unge, der nysgerrigt kaster sig over en eller anden form for “monsterjagt”. 

Det var et ganske værdineutralt oplæg, der med afsæt i “anerkendte” klassikere som Jules Vernes’ “En Verdensomsejling Under Havet”, Michael Endes “Uendelige Historie” og Enid Blytons serie “De Fem” forsøgte at trække et lighedstegn op til den verden af fantasi, vi har nu, der er bygget af pixels og binære tricks og semi-lineær historiefortælling.

Mønsterbarn til monsterjæger. Tegnet af JC Klitgaard

Det var en gammel idé, der stille og roligt tog form i takt med at jeg som en efterhånden “aldrende nørd” kunne se, hvordan forældre omkring mig havde udfordringer med at forstå den fascination, deres børn havde for de virtuelle “oplevelser”. Blev ofte den, der tog podernes parti og var med til at putte plusser på vægtskålen for at det skulle være “tilladt” at bruge tid og energi på at være online.

Var den, der qua mine oplevelser med at have “spille-forbindelser” med folk fra hele verden, kunne være med til at argumentere for at det her med at sidde på “hummeret” foran skærmen, IKKE nødvendigvis var ensbetydende med at man var ensom og ikke havde nogen venner.

Jeg har selv rigtig mange gode minder fra min tid som rollespiller/gamer/Monsterjæger. Fra første gang jeg sad med en D6 (seksidet terning), en blok og en blyant og gjorde klar til at åbne min første “Sværd og Trolddom”-bog, videre til mit møde med Dungeons and Dragons, Call of Chutulhu, Via Prudensia og alle de andre systemer. Eller min “kærlighed” til de tekstbaserede Multi-User Dungeons, som stadig er noget, jeg holder af at bygge og udvikle på. Ikke alene, men sammen med folk, jeg karakteriserer som Venner. Det er både mennesker, jeg ses med fysisk, men det er også mennesker, jeg ved, at jeg med overvejende stor sandsynlighed aldrig kommer til at møde…

Alle disse tanker og overvejelser blev vækket i nat, da der i en af mine grupper på facebook blev postet et link med titlen: 

“Først da Mats var død, forstod forældrene værdien af hans gaming”

Temmelig meget click-bait, men det skulle jo lige undersøges… Og jeg er glad for at jeg læste det, selvom artiklen er lang og trist. For den fortæller nemlig ganske smukt, at venskab ikke er begrænset til et fysisk samvær…

Læs den evt. selv her:

Farvel Mats Ibelin Steen

Mens du læser, så sender jeg en masse tanker til blandt andre: Kymber, Keepler, Aric, Chandler, Concerto, Enok, Cowboy, Kawaki, Ryu, Shinji og alle de andre fra Delusions Of Grandeur…

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.