Dette indlæg kan måske støde visse menneskers behov for at forsvare retten til at gå klædt som man vil. Så hvis du efter at have læst indlægget sidder tilbage med en følelse af at være krænket eller føler dig truffet… Hmmm how to put it… Good on ya mate!

Nå, men anyhoe…

Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har bemærket det her, eller om jeg bare har været uheldig.. Men nu har jeg adskillige gange iagttaget fænomenet folk i fitness-, idræts-, sports- og eller løbetøj i dagligvarebutikker. Det er der jo som sådan ikke noget odiøst i – vi er jo heldigvis langt fra “people of Walmart”. Men! Jo mere farvestrålende og “se lige mig i mit workout-kluns” signalerende tøjet er, jo langsommere bevæger disse mennesker sig… Som jeg ser det så burde de da være dem, der er bedst gearede til at gøre det gamle reklameslogan “Det ta’r kun 5 minutter” til skamme.

I går kom jeg til (ufrivilligt) at tilbringe en rum tid bag en sådan “kondikarl”, og den tid, det tog at nå frem til kassen blev udnyttet til 7 minutters tid til livet samt opstilling af 3 teser:

  1. Disse mennesker har et behov for hurtigt at komme hjemmefra og et ikke tilsvarende behov for at komme hurtigt hjem igen.
  2. De har brugt al energi på det sted, hvor den påklædning er praktisk og nu er der ikke mere i tanken.
  3. De oplever der er en signalværdi overfor andre kunder i butikken, der måbende træder til side i næsegrus beundring og misundelse.

Tankerækken blev på episk vis afbrudt af en medborger et sted i 70’erne, der med en stok i indkøbsvognen strøg forbi det trætte menneske med kommentareren: “Ha! Jeg løber hurtigere end dig!” Priceless!

One Responses

  • Superfedt indlæg. Jeg holder af den gamle mand eller dame med stokken.

    Tak for din tilmelding hos mig.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.